Sorter atomerne

Navn og klasse:
Når du er færdig med at sortere atomerne, skal du beskrive hvad du gjorde og hvorfor.

Hvad er fælles for de atomer, der ligger i samme række?

Hvad er fælles for de atomer, der ligger i samme kolonne?

Prøv at formulere en regel?

Hvilke undtagelser er der fra reglen?


Udskriv siden og gem den sammen med din besvarelse.
Dine beskrivelser og dine svar gemmer du i din portefolio.
Klik her for at udskrive siden

Sorter atomerne, de skal anbringes inden i felterne.
Hydrogen er grundstof nr. 1. Hydrogen er en gas og har en elektron i yderste skal. Grundstoffer med en elektron i yderste skal er meget reaktionsvillige. De vil gerne afgive en elektron, når de indgår let i kemiske reaktioner. Helium er grundstof nr. 2. Helium har den yderste skal fyldt op og vil derfor ikke reagere med andre grundstoffer. Den slags grundstoffer kaldes ædelgasser. Lithium er grundstof nr. 3. Lithium er et metal og tilhører 1. hovedgruppe. Lithium indgår blandt andet i genopladelige batterier. Beryllium, grundstof nr. 4, hører til i hovedgruppe 2, der alle har to elektroner i yderste skal. Disse grundstoffer afgiver to elektroner, når de i ndgår i kemiske forbindelser. De er alle reaktionsvillige; men ikke så kraftigt reagerende som hovedgruppe 1. Bor er grundstof nr. 5 og er et halvmetal. Det bruges blandt andet som halvleder i elektronikindustrien. Transistorer og dioder er elektriske halvledere. Carbon kaldes på dansk for kulstof. Det er grundstof nr. 6 og indgår i alle organiske forbindelser. Kul der graves op af jorden har engang befundet sig i levende organismer. Olie indeholder også meget kulstof og stammer ligeledes fra levende organismer. Nitrogen hedder på dansk kvælstof. Det er det syvende grundstof og indgår i planter og dyrs celler. Ca. 78% af den atmosfæriske luft er nitrogen. Oxygen hedder på dansk ilt. Oxygen produceres af grønne planter og bruges af dyr og planter til respiration. Oxygen er bundet i en lang række kemiske forbindelser. Flour er grundstof nr. 9. Flour er meget reaktionsvilligt fordi det har 7 elektroner i den yderste skal. Grundstoffer med 7 elektroner i yderste skal vil gerne optage en elektron. Neon er grundstof nr. 10. Neon er en ædelgas fordi den har 8 elektroner i den yderste skal. Ædelgasser vil ikke reagere kemisk med andre grundstoffer. Natrium er grundstof nr. 11. Natrium er, som alle grundstoffer i hovedgruppe 1, særdeles reaktionsvillig. Natrium reagerer eksplosivt med vand, idet der frigives hydrogen samtidigt med, at der dannes den stærkt ætsende base, natriumhydroxid (NaOH). Magnesium, grundstof nr. 12, tilhører 2. hovedgruppe. Magnesium brænder let med en skarpt lysende hvid flamme. Grundstof nr. 13, Aluminium er et meget let metal. Det bruges til fly, biler, bygninger og i det hele taget til alt, der skal være let og stærkt. Silicium er et halvmetal. Det har grundstofnummer 14 og bruges meget i halvledere i elektronik. Fosfor, grundstof nr. 15, er vigtigt for alt levende, idet det indgår som en byggesten i DNA. Fosfor er meget reaktionsvilligt og brænder let. Svovl, grundstof nr. 16, indgår i mange kemiske forbindelser. Det brænder med en svag blå flamme, idet det udvikler en stikkende og giftig luft, svovldioxid (SO2) Chlor er grundstof nr. 17. Chlor er meget reaktionsvilligt fordi det har 7 elektroner i den yderste skal. Grundstoffer med 7 elektroner i yderste skal vil gerne optage en elektron. Argon er grundstof nr. 18. Argon er en ædelgas fordi den har 8 elektroner i den yderste skal. Ædelgasser vil ikke reagere kemisk med andre grundstoffer. Grundstof nr. 19 er Kalium. Kalium er særdeles reaktionsvilligt. Når kalium reagerer med vand, dannes der den meget ætsende base Kaliumhydroxid (KOH), idet der samtidigt frigives Hydrogen. Calcium, nr. 20, er som alle andre grundstoffer i hovedgruppe 2 meget reaktionsvilligt. Calcium indgår i mineralet kalk (CaCO3), der er uundværligt for vores krop, især er det vigtigt for knoglerne. Gallium, grundstof nr. 31 er et metal med et meget lavt smeltepunkt, 29,8 grader C. Germanium er et halvmetal og har grundstof nr. 32. Det bruges i elektriske halvledere som transistorer og dioder. Arsen er et halvmetal og har grundstof nr. 33. Det bruges blandt andet i giftstoffer, for eksempel arsenik (AsO3). Selen er grundstof nr. 34. Selen er giftigt og bruges i fotoelektriske komponenter, fordi det leder elektrisk strøm bedre i lys end i mørke. Grundstof nr. 35, Brom, tilhører 7. hovedgruppe. Brom er som alle grundstoffer i hovedgruppe 7 meget reaktionsvillig. Krypton er grundstof nr. 36. Det tilhører 8. hovedgruppe og hører altså til blandt ædelgasserne. Rubidium er grundstof nr. 37. Når Rubidum brænder får en rødviolet flammefarve, der ligner rubiners, deraf navnet. Strontium er grundstof nr. 38. Det er meget reaktionsvilligt og oxyderer let i atmosfærisk luft. Grundstof nr. 49, Indium er et forholdsvist sjældent og meget blødt metal. Det indgår let i kemiske forbindelser og indgår ofte i metallegeringer, hvor der ønskes et lavt smeltepunkt. Tin, grundstof nr. 50, er et af de metaller man har kendt til længst. Der er fundet tingenstande, der er næsten 6000 år gamle. Blandes tin med kobber fås legeringen bronze. Antimon er en halvleder. Det er grundstof nr. 51 og er lettere giftigt til lokalirriterende. Grundstof nr. 52 hedder Tellur. Tellur er en halvleder og bruges i elektronikindustrien. Tellur bruges sammen med andre metaller, for at gøre det mere modstandsdygtigt eller lettere at forarbejde. Grundstof nr. 53, Jod, tilhører 7. hovedgruppe. Jod er vigtig for vores krop og mangel på jod kan give alvorlige mangelsygdomme.