Det periodiske system

Klik her for at udskrive siden
Hydrogen er grundstof nr. 1. Hydrogen er en gas og har en elektron i yderste skal. Grundstoffer med en elektron i yderste skal er meget reaktionsvillige. De vil gerne afgive en elektron, når de indgår let i kemiske reaktioner. Helium er grundstof nr. 2. Helium har den yderste skal fyldt op og vil derfor ikke reagere med andre grundstoffer. Den slags grundstoffer kaldes ædelgasser. På grund af den lille massefylde, kan Helium bruges til luftskibe. Helium bruges også til lasere. Lithium er grundstof nr. 3. Lithium er et metal og tilhører 1. hovedgruppe. Lithium indgår blandt andet i genopladelige batterier. Beryllium, grundstof nr. 4, hører til i hovedgruppe 2, der alle har to elektroner i yderste skal. Disse grundstoffer afgiver to elektroner, når de i ndgår i kemiske forbindelser. De er alle reaktionsvillige; men ikke så kraftigt reagerende som hovedgruppe 1. Bor er grundstof nr. 5 og er et halvmetal. Det bruges blandt andet som halvleder i elektronikindustrien. Transistorer og dioder er elektriske halvledere. Carbon kaldes på dansk for kulstof. Det er grundstof nr. 6 og indgår i alle organiske forbindelser. Kul der graves op af jorden har engang befundet sig i levende organismer. Olie indeholder også meget kulstof og stammer ligeledes fra levende organismer. Nitrogen hedder på dansk kvælstof. Det er det syvende grundstof og indgår i planter og dyrs celler. Ca. 78% af den atmosfæriske luft er nitrogen. Oxygen hedder på dansk ilt. Oxygen produceres af grønne planter og bruges af dyr og planter til respiration. Oxygen er bundet i en lang række kemiske forbindelser. Flour er grundstof nr. 9. Flour er meget reaktionsvilligt fordi det har 7 elektroner i den yderste skal. Grundstoffer med 7 elektroner i yderste skal vil gerne optage en elektron. Neon er grundstof nr. 10. Neon er en ædelgas fordi den har 8 elektroner i den yderste skal. Ædelgasser vil ikke reagere kemisk med andre grundstoffer. Natrium er grundstof nr. 11. Natrium er, som alle grundstoffer i hovedgruppe 1, særdeles reaktionsvillig. Natrium reagerer eksplosivt med vand, idet der frigives hydrogen samtidigt med, at der dannes den stærkt ætsende base, natriumhydroxid (NaOH). Magnesium, grundstof nr. 12, tilhører 2. hovedgruppe. Magnesium brænder let med en skarpt lysende hvid flamme. Grundstof nr. 13, Aluminium er et meget let metal. Det bruges til fly, biler, bygninger og i det hele taget til alt, der skal være let og stærkt. Silicium er et halvmetal. Det har grundstofnummer 14 og bruges meget i halvledere i elektronik. Fosfor, grundstof nr. 15, er vigtigt for alt levende, idet det indgår som en byggesten i DNA. Fosfor er meget reaktionsvilligt og brænder let. Svovl, grundstof nr. 16, indgår i mange kemiske forbindelser. Det brænder med en svag blå flamme, idet det udvikler en stikkende og giftig luft, svovldioxid (SO2) Chlor er grundstof nr. 17. Chlor er meget reaktionsvilligt fordi det har 7 elektroner i den yderste skal. Grundstoffer med 7 elektroner i yderste skal vil gerne optage en elektron. Argon er grundstof nr. 18. Argon er en ædelgas fordi den har 8 elektroner i den yderste skal. Ædelgasser vil ikke reagere kemisk med andre grundstoffer. Grundstof nr. 19 er Kalium. Kalium er særdeles reaktionsvilligt. Når kalium reagerer med vand, dannes der den meget ætsende base Kaliumhydroxid (KOH), idet der samtidigt frigives Hydrogen. Calcium, nr. 20, er som alle andre grundstoffer i hovedgruppe 2 meget reaktionsvilligt. Calcium indgår i mineralet kalk (CaCO3), der er uundværligt for vores krop, især er det vigtigt for knoglerne. Scandium er grundstof nr. 21. Det samlede forbrug af Scandium er på 80 kg. - på verdensbasis. Scandium blandes med andre metaller, for at give dem forbedrede egenskaber. Titan, grundstof nr. 22, bruges blandt andet til brillestel. Titan er modstandsdygtigt overfor syrer. Titan er styrkemæssigt på højde med stål; men vejer 43% mindre. Vanadium er grundstof nr. 23. Vanadium bruges som tilsætningsmetal til stål, for at gøre det ekstra stærkt. Grundstof nr. 24, Krom, bruges mest som beskyttelse af andre metaller, især stål. Krom er magnetisk og kan som iltet krom (CrO2) bruges på magnetbånd. Mangan er grundstof nr. 25. Mangan bruges først og fremmest til at gøre stål stærkere og mere modstandsdygtigt. Jern, grundstof nr. 26, er det 10. mest almindelige grundstof i universet. Jern bruges til skibe, biler og byggeri. Det 27. grundstof er Kobolt. Kobolt bruges i metallegeringer og i magneter. For ca. 4000 år siden brugtes det til fremstilling af blåt farvestof til keramik og glas i Ægypten. Nikkel, grundstof nr. 28, er ferromagnetisk, dvs. det har samme magnetiske gegenskaber som jern. Nikkel bruges i rustfrit stål, mønter, magneter og billige smykker. Nikkel kan skabe allergi. Grundstof nr. 29 er Kobber. Kobber har været brugt i mere end 10.000 år. Kobber bruges mest i elektronik og elektriske apparater og installationer. Zink er grundstof nr. 30. Zink er det fjerde mest anvendte metal. Det bruges i mønter, til rustbeskyttelse af stål og til fremstilling af hvidt farvepulver. Gallium, grundstof nr. 31 er et metal med et meget lavt smeltepunkt, 29,8 grader C. Germanium er et halvmetal og har grundstof nr. 32. Det bruges i elektriske halvledere som transistorer og dioder. Arsen er et halvmetal og har grundstof nr. 33. Det bruges blandt andet i giftstoffer, for eksempel arsenik (AsO3). Selen er grundstof nr. 34. Selen er giftigt og bruges i fotoelektriske komponenter, fordi det leder elektrisk strøm bedre i lys end i mørke. Grundstof nr. 35, Brom, tilhører 7. hovedgruppe. Brom er som alle grundstoffer i hovedgruppe 7 meget reaktionsvillig. Krypton er grundstof nr. 36. Det tilhører 8. hovedgruppe og hører altså til blandt ædelgasserne. Krypton bruges i lamper til fotografering og til lasere. Rubidium er grundstof nr. 37. Når Rubidum brænder får en rødviolet flammefarve, der ligner rubiners, deraf navnet. Strontium er grundstof nr. 38. Det er meget reaktionsvilligt og oxyderer let i atmosfærisk luft. Yttrium, grundstof nr. 39, er opkaldt efter den svanske by Ytterby. Yttrium bruges til superledere og i legeringer og i lysdioder. Zirkonium, grundstof nr. 40 bruges i den kemiske industri, i implantater f.eks. til hofter og knæ. Zirkonium bruges også i atomkraftværker, hvor det indgår i metallegeringer. Niobium er grundstog nr. 41. Niobium bruges i matallegeringer i blandt andet atomanlæg, til implantater og i smykker. Molybdæn er grundstof nr. 42. Det bruges mest til tilsætningsstof i stållegeringer, der skal være ekstra slidstærke og korrosionsbestandige. Techenetium, grundstof nr. 43, er det første grundstof, der blev fremstillet kunstigt. Det bruges som sporstof til medicinske undersøgelser. Ruthenium er grundstof nr. 44. I metallegeringer kan det øge modstandsdygtigheden op til hundrede gange og indgår for eksempel i turbineblade til jetmotorer. Rhodium, grundstof nr. 45 er et kostbart ædelmetal. Det bruges i legeringer med guld og platin. Grundstof nr. 46, Palladium, bruges i ure, tændrør og til kirurgiske instrumenter. Sølv, grundstof nr. 47, har været brugt som betalingsmiddel i nere end 2700 år. Det bruges mest til smykker, men også til spejle og i elektronikindustrien. Cadmium, grundstof nr. 48, er et giftigt tungmetal. Det bruges blandt andet til at kontrollere kerneprocesserne i atomkraftværker. Grundstof nr. 49, Indium er et forholdsvist sjældent og meget blødt metal. Det indgår let i kemiske forbindelser og indgår ofte i metallegeringer, hvor der ønskes et lavt smeltepunkt. Tin, grundstof nr. 50, er et af de metaller man har kendt til længst. Der er fundet tingenstande, der er næsten 6000 år gamle. Blandes tin med kobber fås legeringen bronze. Antimon er en halvleder. Det er grundstof nr. 51 og er lettere giftigt til lokalirriterende. Grundstof nr. 52 hedder Tellur. Tellur er en halvleder og bruges i elektronikindustrien. Tellur bruges sammen med andre metaller, for at gøre det mere modstandsdygtigt eller lettere at forarbejde. Grundstof nr. 53, Jod, tilhører 7. hovedgruppe. Jod er vigtig for vores krop og mangel på jod kan give alvorlige mangelsygdomme. Xenon er grundstof nr. 54. Det tilhører 8. hovedgruppe og er således en ædelgas. Xenon bruges i begrænset omfang i narkose. Det bruges også til specielle lamper og til ion-motorer i rumfarten. Klik her for at bringe grundstofferne i uorden eller samle dem på et sted. Når du klikker på overskrifterne nedenunder, sorterer du dem svarende til overskrifterne. Metallerne er gode til at lede elektrisk strøm og varme. Skærer man i et metal, vil det være blankt, der hvor der er skåret. Metaller kan formes. Langt de fleste grundstoffer er metaller. Metallerne deles op i flere grupper. Ikke metallerne er stoffer med meget forskellige egenskaber. Nogle er på fast form ved almindelig rumtemperatur, andre er luftarter. Halogenerne tilhører alle 7. hovedgruppe og de er meget reaktionsvillige. De danner syrer, når de reagerer med hydrogen og efterfølgende opløses i vand. Den mest almindelige er HCl, der indgår i saltsyre. De alkaliske jordmetaller tilhører alle 2. hovedgruppe og de vil gerne indgå i kemiske forbindelser. De har 2 elektroner i yderste skal. Når de indgår i ionbindinger, afleverer de 2 elektroner. Ædelgasserne er alle luftarter og næsten ianaktive. Bortset fra Helium, har de alle 8 elektroner i yderste skal (periode). Alle grundstoffer tilstræber 8 elektroner i yderste skal eller efter at få yderste skal fyldt op. Under helt specielle forhold, kan ædelgasser reagere med andre stoffer. Alkalimetallerne tilhører alle 1. hovedgruppe og de er alle særdeles villige til at indgå i kemiske forbindelser. De har en elektron i yderste skal. Når de indgår i ionbindinger, afleverer de elektronen. Lanthaniderne er opkaldt efter grundstoffet Lanthan, der er det første i denne gruppe. De er reaktionsvillige og kan indgår i mange forskellige kemiske forbindelser. Halvmetallerne har nogle egenskaber fælles med metallerne. For eksempel kan de lede elektrisk strøm; men ikke helt så godt. Mange halvmetaller bruges til elektroniske komponenter i computere, telefoner, fjernsyn m.m. Actiniderne er opkaldt efter det første grundstof i denne gruppe: Actinium. Det er kun de fire første, der findes i naturen. Resten er skabt kunstigt. Grundstofferne deles op i hovedgrupper og undergrupper. I hovedgrupperne er det kun elektroner i den yderste skal, der indgår, når der dannes kemiske forbindelser. Der gælder to regler for kemiske forbindelser: Duetregelen og oktetregelen. De grundstoffer, der ikke befinder sig i en hovedgruppe, findes i en Undergruppe, i lanthaniderne eller i actiniderne. Undergruppegrundstofferne kan indgå i langt flere kemiske forbindelser, fordi elektroner fra flere skaller indgår. Overgangsmetallerne er identiske med undergruppegrundstofferne.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navn, klasse og hold:

Hvad bestemmer et grundstofs nummer i det periodiske system?

Hvad bestemmer et grundstofs atommasse?

Hvilken hovedgruppe tilhører ædelgasserne?

Hvad kræves der for at et grundstof kan være en ædelgas?

Hvilken egenskab har grundstofferne i 1. hovedgruppe?

Hvilken egenskab har grundstofferne i 7. hovedgruppe?

Det periodiske system omfatter 7 perioder. Prøv at beskrive, hvad du forstår ved en periode?

Grundstofferne i det periodiske system kan sorteres på mange forskellige måder. Prøv at beskrive, hvordan grundstofferne kan grupperes.

Udskriv siden og gem den sammen med din besvarelse.
Dine beskrivelser og dine svar gemmer du i din portefolio.